📅Program og aktiviteter📅
Nyt program for foråret 2025.
Alle arrangementer foregår i klubhuset på Reimersvej 9 hvis ikke andet er nævnt.
Fugleskydning torsdag den 20.februar kl. 19.
Vi kårer årets fuglekonge, og efter alle plader er skudt væk, laver vi lidt sjov med at skyde til roterende hundepropper.
Ordinær generalforsamling torsdag den 13. marts kl. 19.30
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 7 dage før.
Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved et mindre traktement.
Tilmelding til spisningen til Leif Jepsen på tlf.2423 5202 senest 10. marts.
Trofæaften torsdag den 20. marts kl. 19.
Vi kårer årets danske og udenlandske trofæer.,
Vi får denne aften besøg af Verner Frandsen, som vil fortælle om et spændende liv som jæger, og forfatter til blandt andet ”jagthåndbogen”
Indskydning af jagtriffel i Allingåbro onsdag d. 30. april og torsdag d. 8. maj 2025
Vi afholder indskydning af jagtrifler sammen med Vivild Jagtforening, og vi håber, at mange af jer vil møde frem en af dagene på riffelbanen i Allingåbro.
Der vil være mulighed for at få hjælp til indskydning fra foreningernes riffelinstruktører.
Vi har begge dage booket banerne i tidsrummet kl. 18-20. Seneste indtegning til skydning kl. 19.15, men der vil være et først-til-mølle princip.
Tid og sted: Allingåbro Skytteforenings riffelbane, Tøjstrupvej 37D, 8961 Allingåbro
Onsdag d. 30. april kl. 18 (- sidste indtegning kl. 19.15).
Torsdag d. 8. maj kl. 18 (- sidste indtegning kl. 19.15).
Pris: 50 kr./skytte
Torsdag den 8. maj kl. 19.30 foredrag ved ”falkemanden” Flemming Sanggaard.
Flemming vil fortælle om oplevelserne fra tv programmet ”alene i vildmarken” som han vandt, og om det at have med store rovfugle at gøre.
Prisen er 50 kr. incl. kaffe med brød.
Lørdag den 24. maj er der FM i jagthornsblæsning på Løvenholm slot.
Danmarks jægerforbund afholder FM med Auning jagtforening som arrangør.
Det bliver en spændende dag med flot jagthornsmusik, der forventes omkring 200 blæsere.
Fri entre.
Fredag den 27. juni familiedag på Norddjurs flugtskydningscenter.
Tilmelding af hensyn til indkøb til Leif på tlf. 2423 5202 senest 20. juni. En hyggedag for hele familien. Vi mødes på centeret, og fra kl. 17 er kaffen klar.
De der har lyst skyder lidt lerduer til kl. 19.30, hvor grillen er klar med nakkekoteletter, kartoffelsalat og grillpølser.
Prisen for skydningen afregnes med centret, maden koster 50 kr. pr. person,
børn under 12 år gratis.
Aftale om rågeregulering kommer senere når vi har hørt fra kommunen.